SilkeborgLøbet er i 2020 den 25 april
 
Silkeborgløbet har eksisteret siden 2002 og har i dag både løb og walk
 
Silkeborgløbet er byens traditionelle løb. Det afholdes i de smukke skove omkring Silkeborg og nu med start og mål i Indelukket.

Børne ruten på 2,5 km går i år rundt om Aqua og skoven bagved. De 3 voksen etaper kommer rundt i bl. a. Kopskoven, Nordskoven og Vejlbo Mose. Ruterne er mest i skov og kun ganske lidt på asfalt. Walk er en smuk rute omkring ”Brillerne” på i alt 7,1 km. Og er man heldig, så kan det være man bliver belønnet med at se Isfuglen, der bl.a. holder til i området.

Der er god plads til både løbere og tilskuere. Og vi har igen i år allieret os med en række sponsorer, der er med til at hygge omkring løbet. Der er klassevinderkage fra Bordingbageren på alle voksen distancerne. Og der er medalje og is til børnene. Der er vand og energidrik til løberne og frugt i målområdet. Efter endt anstrengelse, er der gratis kaffe og kage til løberne.

Silkeborgløbet er med til at promovere Silkeborg som Danmarks Outdoor Hovedstad og viser nogle af de muligheder naturen omkring Silkeborg giver for både motion og gode naturoplevelser.

Vi ses !

SPONSORER